I Bjerringbro kan både drenge og piger nu få en studentereksamen samtidig med, at de træner elitehåndbold på allerhøjeste niveau. Det sker i et samarbejde mellem Bjerringbro Gymnasium og Bjerringbro - Silkeborg Elitehåndbold (BSV), som i et samarbejde har skabt Bjerringbro Håndboldcollege.
På Bjerringbro Gymnasium er der allerede skabt et håndboldmiljø, hvor collegeeleverne mødes og træner tre gange om ugen hvor der ugentlig vil være en træning med 2-3 BSV ligaspillere samt BSV's talentchef Claus Hansen. Se aktivitetsplan her
Men der er også lejlighed til at mødes med de andre håndboldinteresserede elever på BG, da spillerne repræsenterer gymnasiet, når der spilles gymnasieturneringer, og vi har stolte traditioner med både bronze, sølv og guld ved DM i gymnasiehåndbold.
På denne måde oplever eleverne de samme værdier i håndboldcollege, som Bjerringbro Gymnasium står for, nemlig nærhed og god social kontakt med kammerater og voksne, enten det er lærere eller trænere.
På Bjerringbro Gymnasium og på Bjerringbro Håndboldcollege er der plads til alle – og der er mulighed for, at alle får en plads i fællesskabet.
Ønskes yderligere oplysninger om Bjerringbro Håndboldcollege så kontakt:
Sportschef Allan Friis (BSV) på telefon 86 68 05 54 eller
Bjerringbro Gymnasium på telefon 86 68 36 00 og sprøg efter
College koordinator Søren Friis eller Rektor Finn Rasmussen



