Viborg Elite

Kombiner uddannelse og elitesport

BG er et gymnasium med plads til dig, og det du vil. Vi ved, at talentudvikling kræver enormt meget af både dig, din familie og din klub. Derfor har vi skruet et tilbud sammen, der giver dig de bedste og tryggeste rammer til at kombinere din sportslige passion med faglig, personlig og social udvikling.

 

Vi har nemlig indgået et samarbejde med Viborg Elite, hvor fokus er på at skabe et attraktivt træningsmiljø for ambitiøse unge, der ønsker at dyrke elitesport samtidig med, at de tager en ungdomsuddannelse.

 

 

Livet som Viborg Elite-elev på BG

Som Viborg Elite-elev på Bjerringbro Gymnasium får du:

  • En unik ungdomsuddannelse med mulighed for at vælge mellem 11 STX-studieretninger eller to HF-fagpakker
  • Mulighed for at afvikle morgentræning i BG’s veludstyrede motionsrum og moderne idrætsfaciliteter
  • Plads i skemaet til deltagelse i morgentræning i f.eks. Viborg
  • Hjælp til at få tingene til at hænge sammen, så skolearbejde og træningsliv kan gå op (lektiehjælp, studiecafe og mentorordning samt tilbud om ekstra sparring om struktur på dagligdagen)
  • En attraktiv morgenmadsordning så du kan få et godt restitutionsmåltid, når du kommer fra træning
  • Et stærkt fællesskab med de andre Viborg Elite-elever på BG

 

 

Kontakt Klaus Daugaard Løkke på 27 48 45 94 for at høre nærmere , eller besøg Viborg Elites hjemmeside