FAQ

FAQ

Hvad betyder BG’s søjler? Og hvordan kommer jeg til og fra BG med offentlig transport? Tjek vores FAQ, hvor du kan finde svar på en række ofte stillede spørgsmål fra kommende elever og deres forældre.

STX på BG hviler på tre søjler: BeGlobal, BeScience og Business. De 11 studieretninger, vi udbyder på BG, er opdelt i disse. Søjlerne udgør en slags overordnet tema, som alle de tilhørende studieretninger beskæftiger sig med. I BeGlobal-søjlen finder du f.eks. seks forskellige studieretninger, der alle sammen kredser om kultur, samfund og sprog. BeScience’s to studieretninger har fokus på naturvidenskab og eksperimentelt arbejde, og de to studieretninger, som er en del af Business-søjlen, lægger vægt på virksomhedssamarbejde, international økonomi og casestudier. I både BeGlobal-søjlen og BeScience-søjlen findes desuden studie-retninger med musik som studieretningsfag. Så vidt det er muligt, opdeler vi klasserne efter søjler. På denne måde er du sikker på at komme i klasse med nogen, der interesserer sig for det samme som dig, og I får samtidig en fælles klasseidentitet. Samtidig kan undervisningen i de obligatoriske fag tilpasses søjlens fokuspunkter.

På BG findes i alt 11 STX-studieretninger:

BeGlobal-studieretninger:

  1. Samfundsfag A, Engelsk A
  2. Fransk A, Engelsk A, Samfundsfag B
  3. Fransk A, Engelsk A, Tysk C
  4. Tysk A, Engelsk A, Samfundsfag B
  5. Spansk A, Engelsk A, Tysk C/B
  6. Musik A, Engelsk A (kunstnerisk BeGlobal)

BeScience-studieretninger:

  1. Fysik B/A, Matematik A, Kemi B/A
  2. Bioteknologi A, Matematik A, Fysik B
  3. Musik A, Matematik A (kunstnerisk BeScience)

Business-studieretninger:

  1. International økonomi B, Matematik A, Fysik B
  2. International økonomi B, Matematik A, Samfundsfag B

Du kan læse mere om studieretningerne på STX her.

På BG tilbyder vi to HF-fagpakker:

  • HF-Uniform, hvor du bl.a. får idræt på B-niveau og psykologi på C-niveau samt praktikforløb på f.eks. Flådestationen i Frederikshavn. HF-Uniform er et perfekt valg, hvis du overvejer en karriere som politibetjent, falckredder, soldat og meget mere.
  • HF-Society & Health, hvor du bl.a. får samfundsfag på B-niveau og psykologi på C-niveau samt projekt og praktikforløb på f.eks. VIA lærer-, pædagog- eller sundhedsuddannelser. HF-Society & Health er f.eks. det rigtige valg for dig, der gerne vil arbejde med mennesker.

Du kan læse mere om fagpakkerne på HF her.

Du skal senest den 1. marts sende et ansøgningsskema via. hjemmesiden www.optagelse.dk. Du kan læse mere om afgangs-kravene til STX og HF her.

Når et fag er på A-niveau, betyder det som udgangspunkt, at du har det i tre år, mens B-niveau er to år og C-niveau er et år.

Du behøver ikke at have bestemt dig for, hvilken studieretning, du vil vælge, i forbindelse med, at du søger ind på BG.

Når du starter på STX, bruger du nemlig ca. de første tre måneder på et ”grundforløb”. Det primære formål med grundforløbet er, at du skal have de bedste muligheder for at vælge netop den studie-retning, der passer til dine interesser og behov.

I grundforløbet får du derfor afprøvet en række forskellige fag og får viden om, hvad de forskellige søjler og studieretninger inde-holder, så du mod grundforløbets slutning kan træffe det helt rigtige valg.

BG har en meget høj gennemførelsesprocent, hvilket ikke mindst skyldes den store hjælp, eleverne har adgang til.

Vi har bl.a. flere kompetente og personlige studievejledere, der giver kollektiv og individuel vejledning. Vi har også studiecafé, hvor eleverne kan møde op og få hjælp til med lektier og afleveringer.

Samtidig har vi en trivselskonsulent og et mentorkorps, der er med til at sikre, at der kan gives ekstra vejledning og individuel støtte i kortere eller længere perioder.

Endelig gør skolens størrelse, at lærerne har et mere personligt forhold til eleverne og på denne måde bedre kan imødekomme den enkeltes behov.

Som udgangspunkt er der café én fredag i måneden.

I løbet af skoleåret afholdes seks elevfester. Mange af festerne har et bestemt tema, som vi pynter skolen op efter, og eleverne kommer i matchende udklædning. Årets største fest er vores Prom til foråret, hvor eleverne møder i det smukkeste gallatøj og 3.g’erne danser lanciers.

Til de fleste fester er det muligt at medbringe én gæst pr. elev.

På BG har du rig mulighed for at engagere dig og få nye venner på tværs af årgangene i følgende udvalg:

    • Elevrådet: Her mødes elever og diskuterer elevtrivsel, skoleudvikling og meget mere i tæt samarbejde med rektor og ledelse. Elevrådet har medindflydelse på skolens politikker og værdier. Desuden er elevrådet en aktiv del af planlægningen og afviklingen af forskellige skolearrangementer.
    • Aktivitetsudvalget: Udvalget står for at arrangere små og store events, fællestimer og konkurrencer af både faglig, informativ og social karakter. Aktivitetsudvalget får dig med andre ord både til at grine og tænke.
    • SoMe-udvalget: Denne gruppe har til formål at formidle alle BG’s sjove og lærerige initiativer og aktiviteter til omverdenen. Her får du både mulighed for at tage flotte billeder til BG’s Instagram og optage fjollede videoer af lærerne.
    • Caféudvalget: Her kan du være med til at arrangere skolens mange hyggelige fredagscaféer, hvor du og dine medstuderende kan slappe af efter en veloverstået uge – ofte med bands eller sjove konkurrencer.
    • Festudvalget: Et festligt udvalg, der står for at arrangere og afvikle skoleårets seks elevfester. Det hele kulminerer med Prom til foråret, hvor 3.g’erne dansker lanciers i gallatøj.

Derudover finder du masser af andre spændende initiativer på BG som f.eks. iværksættercaféer, frivillig volley, awardshows og meget mere.

Ja. BG har et tæt samarbejde med både Viborg Elite og BSH. Begge dele gør det muligt for dig at følge din sportslige passion, mens du tager en uddannelse på enten vores STX eller HF.

Du er altid velkommen til at kontakte uddannelsesleder Klaus Daugaard på skolehverdage kl. 08-16 på 27 48 45 94 til en snak om, hvordan vi kan skræddersy en løsning, der matcher dine behov.

Ja. Du kan både vælge musik som valgfag eller få det som studie-retningsfag på A-niveau som en del BeScience- eller BeGlobal-søjlen.

Derudover har du som musikelev på BG mulighed for at få gratis ekstraundervisning af en dygtig ekstern lærer, der uddannet fra musikkonservatoriet, efter skole én gang om ugen.

Det er nemt at komme til BG med bus eller tog fra de fleste små og store byer i lokalområdet. I langt de fleste tilfælde er rejseti-den under en halv time. Mange busser er tilpasset undervisningen på BG.

Tjek oversigten over busser til og fra BG her.

På BG kan du blive undervist i følgende fag:

  • Billedkunst
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Dansk
  • Engelsk
  • Erhvervsøkonomi
  • Filosofi
  • Fransk
  • Fysik
  • Historie
  • Idræt
  • Informatik
  • International økonomi
  • Kemi
  • Latin
  • Matematik
  • Mediefag
  • Musik
  • Oldtidskunstskab
  • Psykologi
  • Religion
  • Samfundsfag
  • Spansk
  • Tysk

Som udgangspunkt satser vi på, at alle elever kommer på minimum to studieture til udlandet i løbet af deres tid på BG samt en række mindre ekskursioner i Danmark.

Studieturen ligger i 3.g og går til en destinationer, der passer til klassens søjle/studieretning. F.eks. skal en BeScience-klasse til Tanzania i næste skoleår, hvor de skal hjælpe med at designe en brøndboring til rent drikkevand.

BG er desuden kendt for vores fantastiske helskolerejse til Bruxelles. Her rejser alle elever og lærere til “Europas hovedstad”, og besøger bl.a. Europa-Parlamentet og mange andre spændende attraktioner. Helskolerejsen er med til at underbygge BG’s helt særlige fællesskab på tværs af klasser og årgange. Næste helskolerejser er foråret 2024.