1. Regler i forbindelse med afholdelse af mundtlige og skriftlige prøver
2. Fagenes bekendtgørelser - ny ordning (STX)
3. 7-trinsskalaen
Mødetid
Til skriftlige prøver er mødetiden altid 15 minutter før prøvens start. Fem minutter før prøvens start skal alle sidde på deres pladser for at modtage instruktion.
Til mundtlige prøver skal du møde 15 minutter før den tid, som er meddelt i din eksamensplan.
Hvis man kommer for sent har man ikke adgang til prøven. Rektor kan dispensere, hvis du har en meget god grund, så hvis du er forsinket, skal du straks opsøge rektor.
Bemærk, at en prøve er begyndt, når opgaven er uddelt (skriftlig eksamen) eller når spørgsmålet er trukket.
Aflevering af den større skriftlige opgave skal ske til det fastsatte tidspunkt. Tidspunktet vil fremgå af skolens årsplan.
Sygdom
Hvis du bliver syg eller af andre uforsætlige grunde ikke kan møde til en eksamen, skal du straks ringe til skolen (86 68 36 00). Du kan komme til sygeeksamen, men det forudsætter, at du har en lægeerklæring, og at du tilmelder dig senest den første mandag i sommerferien.
Hvis du bliver syg til en terminsprøve eller en årsprøve, skal du ringe til skolen og meddele det. Desuden skal du aflevere en lægeerklæring, hvorefter du vil få tilbudt en sygeprøve.
Snyd
Hvis en elev snyder eller forsøger at snyde ved eksamen, vil det medføre bortvisning fra prøven. Dette gælder også snyd i forbindelse med den større skriftlige opgave. Prøven kan derefter først aflægges til næste ordinære eksamenstermin.
Snyd ved terminsprøver og årsprøver medfører ligeledes bortvisning fra prøven, og da prøverne er obligatoriske, får det konsekvenser for fortsættelse på skolen.
Hjælpemidler
Du har selv ansvaret for at medbringe de hjælpemidler, som i følge officielle regler må bruges. Hvis du er i tvivl, så spørg din faglærer.
Bemærk, at man ikke må låne hjælpemidler af hinanden under prøve.
Skolens regler for brug af PC til skriftlig eksamen kan læses her. PC-brug til eksamen
En PC må ikke tages ud af prøvelokalet før afslutningen af den skriftlige prøve, hvortil den har været anvendt.
Mobiltelefoner
er ikke tilladt. Hvis du alligevel medbringer en, skal du aflevere den til tilsynet (ved skriftlig eksamen) eller eksaminator (ved mundtlig eksamen).
Hovedtelefoner
er ikke tilladt.
Klager over prøverne
Se de officielle regler.
Forstyrrende adfærd under eksamen
herunder at komme for sent eller at forstyrre andre eksaminander, vil medføre bortvisning fra eksamen. Skolens studie- og ordensregler er naturligvis også gældende i forbindelse med eksamen.
Praktiske proceduremæssige forhold i forbindelse med eksamen
Planen for de mundtlige eksamener og årsprøver offentliggøres den 21. maj 2010 på skolen.
Skriftlige eksamener og årsprøver vil ligge i perioden fra 25. maj til 4 juni.
Mundtlige eksamener og årsprøver vil ligge i perioden fra 31. maj til 23. juni.
Eleverne får udleveret individuelle planer.
Antal af prøver
Se her.
Tilmelding til eksamen
sker automatisk, hvis skolens studie- og ordensregler er overholdt.
For selvstuderende er tilmeldingsfristen 1. februar før eksamensterminen.
Aflevering af opgaver og projekter mv.
der er en forudsætning for eller en del af prøven eller eksamen.
Afleveringsfristen fastlægges i den plan for afleveringer af skriftlige arbejder, som udarbejdes forud for semesterstart.
I god tid inden prøvernes afholdelse orienterer faglærerne om prøvernes forløb m.h.t. omfang og udformning af opgaverne.
12/05.2010 14:26



