DPO’ens opgave er at fungere som skolens faglige sparringspartner omkring skolens interne og eksterne håndtering af personoplysninger. Formålet er at personoplysninger håndteres korrekt og ikke kommer i de forkerte hænder.
Det kan fx være afklaring af hvilke personoplysninger om medarbejdere eller elever, der må deles med andre (fx i forbindelse med studierejser m.m.), eller information om skolens slettepolitik.
Selvom DPO’ens opgaver primært er understøttet af skolens ledelse, har skolens medarbejdere ligeledes mulighed for, i begrænset omfang, at søge råd og vejledning hos DPO’en.
Kontakt:
DPO’en træffes via mail: DPO@herningsholm.dk på tlf. +45 25 42 48 24 eller +45 25 42 48 18