Ny rektor til BG

Et enstemmigt ansættelsesudvalg valgte før vinterferien at pege på Claus Kjeldsen som ny rektor på Bjerringbro Gymnasium.

 

Claus Kjeldsen må betegnes som en vaskeægte BG’er, idet han har været skolens vicerektor de seneste 16 år. Han tager nu skridtet videre og overtager roret for et gymnasium med en solid økonomi og en dygtig medarbejderskare, der hver dag medvirker til, at BG ligger over landsgennemsnittet, når det kommer til løfteevne. Sidst, men bestemt ikke mindst, kommer Claus nu til at stå i spidsen for vores fantastisk elever, hvis trygge og unikke fællesskab bl.a. er medvirkende til at sikre meget høj trivsel og lave frafaldsprocenter.

 

”Vi har en super trivsel blandt eleverne, som ikke mindst skyldes det stærke fællesskab, der er på skolen. En slags efterskolestemning”, som Claus kalder det.

 

Fremtiden byder på en videreførelse af de stærke partnerskaber med de omkringliggende grundskoler, institutioner og virksomheder. De store udviklingsprojekter omkring naturvidenskab med Poul Due Jensens Fond og Novo Nordisk Fonden skal videreføres, og udviklingen af stærke kulturelle kompetencer på BeGlobal og målrettet case-arbejde på Business fortsættes. Derudover sætter Claus sig nu i spidsen for BG’s helt egen HF.

 

”Vi har en rigtig god skole, og jeg glæder mig til at komme rundt til alle vores samarbejdspartnere og fortælle om mine og BG’s visioner for gymnasiet. Og jeg tager med glæde imod alle, der skulle have lyst til at komme forbi og drikke en kop kaffe og opleve de skønne og moderne rammer her i Bjerringbro”.

 

Hele BG byder Claus hjerteligt velkommen på rektorkontoret

 

Du kan læse mere om ansættelsen her: https://ugeavisen.dk/bjerringbroavis/artikel/ny-rektor-p%C3%A5-lokalt-gymnasium-udpeget-2022-2-22