Er du elev på skolen og konstateret smittet med Corona, skal du hurtigst muligt ringe til skolen på 8668 3600. Uden for kontorets åbningstid skal du sende en sms til rektor Claus Kjeldsen 2083 7571 eller til uddannelsesleder Klaus Daugaard 27484594.
10.3.2022: Nyeste information om Corona og test: https://www.sst.dk/da/corona/Hvis-du-har-symptomer_-er-syg-eller-smittet/Hvornaar-anbefales-test
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man lader sig teste i situationer, hvor et testsvar kan have betydning for behandling af covid-19. Derfor behøver du ikke længere at blive testet, hvis du bor sammen med eller har haft kontakt til en smittet person, det vil sige, hvis du er nær eller øvrig kontakt.
Du anbefales at blive testet, hvis du får symptomer på covid-19 og er i øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19. Det kan være, hvis du er 65 år eller ældre eller af andre årsager er i øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19 – det gælder også hvis du er gravid. Hvis du er i øget risiko og tester positiv, kan du være i målgruppen for tidlig behandling af covid-19
- Du har symptomer på covid-19 og føler dig syg, og du samtidig er 65 år eller ældre, eller af andre årsager er i øget risiko for alvorligt forløb med covid-19 – det gælder også hvis du er gravid. Du kan booke tid til PCR-test i et offentligt testcenter på coronaprover.dk eller vælge at tage en hurtigtest (herunder også selvtest). Hvis du er i øget risiko, og din test er positiv, bør du kontakte din egen læge hurtigst muligt, da det er din læge, der vurderer, om du kan få tidlig behandling mod covid-19. Læs nærmere om tidlig behandling her sst.dk/tabletbehandling.
- Du skal indlægges på sygehus, og indlæggelsen forventes at vare mere end 24 timer
- Du indlægges akut på sygehus
- Du udskrives fra sygehus til institutioner, for eksempel plejehjem eller botilbud
Læs mere om hvem der er i øget risiko:
Information om coronasmitte:
Smittet med Corona: https://coronasmitte.dk/emner/smittet-
Kontakt til en person smittet med Corona: https://coronasmitte.dk/emner/naer-kontakt-
24.1.2022: Nye regler om corona og isolation.
SMITTET MED CORONA:
Guide: Hvis du er testet positiv (coronasmitte.dk)
Du er testet positiv med en selvtest eller en kviktest: Gå i selvisolation og bestil tid til en PCR-test. Ring til skolen.
Du er testet positiv med Corona efter en PCR-test: Gå i selvisolation og ring til skolen. Du skal oplyse dato for positiv test (hvornår blev du testet)
Som smittet skal du isolere dig, indtil du ikke længere har symptomer – dog ikke kortere end 4 døgn fra testtidspunktet.
Har du lette eller ingen symptomer, anbefales det, at du bliver i isolation indtil 4 døgn efter din positive test.
Hvis du kan deltage virtuelt i undervisningen, så skriv til dine lærere og kontakt en elev i klassen, så du kan være med til undervisning.
DU HAR CORONASYMPTOMER:
Coronasymptomer: Ring til skolen, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre:
Hvis du får symptomer på covid-19 anbefales en PCR-test hurtigt muligt – dette gælder både ved lette symptomer og betydelige symptomer.
Hvis du får betydelige symptomer på covid-19, anbefales du at gå i selvisolation.
Hvis du kun har lette symptomer, kan du komme i skole, medmindre du er nær kontakt til en person, der er smittet med covid-19.
Nære kontakter: Guide (coronasmitte.dk)
NÆR KONTAKT MED SYMPTOMER
Har du været i nær kontakt til en smittet i et af disse tidsrum, og du selv har symptomer:
Fra 48 timer før og til 4 dage efter at personen fik taget den positive test eller
Fra 48 timer før den smittede fik symptomer til vedkommende kan ophæve sin selvisolation
bør du isolere dig og tage en PCR-test hurtigst muligt. Du skal blive i isolation indtil du har negativt svar på din PCR-test. Efter den negative test bør du tage en test 3 døgn efter den smittedes positive test – en PCR-eller kviktest.
Hvis testen er positiv, anbefales du at selvisolere dig, indtil symptomerne er væk – dog ikke kortere end 4 døgn fra testtidspunktet. Hvis du kun har lette symptomer, skal du vente 4 døgn efter din positive test.
NÆR KONTAKT UDEN SYMPTOMER
Har du været i nær kontakt til en smittet i et af disse tidsrum, og du ikke selv har symptomer:
Fra 48 timer før og til 4 dage efter at personen fik taget den positive test eller
Fra 48 timer før den smittede fik symptomer til vedkommende kan ophæve sin selvisolation
skal du ikke gå i selvisolation, men tage en test 3 døgn efter den smittedes positive test. Du kan tage en kviktest eller en PCR-test.
Hvis du kun har lette symptomer, skal du vente til 4 døgn efter din positive test.
FRAVÆR
Hvis du har meddelt skolen og dine lærere, at du er fraværende pga. Corona og deltager virtuelt i undervisningen, bliver du ikke noteret fraværende.