WaterForPlants

Planter der får rent vand

Temaet giver eleverne mulighed for at arbejde med sammenhængen mellem adgang til rent vand og muligheden for at dyrke afgrøder. I Afrika er små køkkenhaver og lokal fødevareproduktion helt afhængige af regn og manuel vanding. Når regnen udebliver, tørrer både vandhuller og afgrøder ud.

Ved at give lokalbefolkningen adgang til rent vand – og mulighed for automatisk vanding – skabes nye muligheder for fødevareproduktion, ernæring og selvforsyning. Temaet tager udgangspunkt i konkrete cases og interviews fra Tanzania, hvor eleverne møder de mennesker, der hver dag kæmper for at få planterne til at gro.

Eleverne får selv mulighed for at arbejde med plantevækst i forskellige klimaer og jordtyper – og undersøge, hvilke afgrøder der med fordel kan dyrkes, hvordan jordens kvalitet påvirker væksten, og hvordan man kan planlægge en bæredygtig dyrkning i f.eks. crop rotation-systemer. Forsøgene foregår i BeScience’s egne drivhuse og mistbænke, hvor temperatur og vanding kan kontrolleres, og hvor teorien bliver til praksis.

Temaet kan med fordel kobles til biologiske, naturfaglige og samfundsmæssige problemstillinger og giver en stærk ramme for elevprojekter og undersøgelsesbaseret arbejde. Det praktiske arbejde afvikles i forbindelse med et besøg ved BeScience: Afrika i Bjerringbro, der fysisk er placeret ved Bjerringbro Gymnasium.

De overordnede tanker bag hele projektet BeScience: Afrika i Bjerringbro og de udviklede undervisningsmaterialer findes på siden BeScience: Afrika i Bjerringbro.

Progressionsplan

Under temaet Planter der får rent vand er der udarbejdet flere forskellige forløb. Herunder følger progressionsplanen for forløbene.

Klassetrin/Niveau Centrale begreber Delerkendelser Eksempler på spørgsmål
7. klasse Planters behov (lys, vand, næring)
Fotosyntese
Vækstfaktorer
Forståelse for planters basale livsbetingelser.
Kendskab til fotosyntese som grundlag for vækst.
Evne til at designe simple vækstforsøg med fokus på ét parameter (fx vandmængde).
Hvad har planter brug for for at vokse?
Hvordan påvirker mængden af vand planternes vækst?
Hvordan kan vi undersøge fotosyntese i praksis?
8. klasse Jordtyper og næringsstoffer
Klimapåvirkning
Simpel forsøgsdesign
Kendskab til forskellige jordtypers egenskaber.
Forståelse for, hvordan klima påvirker vækst.
Evne til at planlægge og udføre systematiske undersøgelser.
Hvordan vokser planter i sandjord vs. lerjord?
Hvilken rolle spiller temperaturen for plantevækst?
Hvordan sammenligner vi to dyrkningsbetingelser?
9. klasse Bæredygtighed
Afgrøder og selvforsyning
Dataopsamling og analyse
Forståelse for sammenhæng mellem rent vand og fødevareproduktion.
Kendskab til bæredygtige dyrkningsmetoder.
Evne til at indsamle og analysere vækstdata (fx højde, biomasse).
Hvordan kan man dyrke bæredygtigt?
Hvilken rolle spiller adgang til vand i lokal fødevareproduktion?
Hvilke data kan vi bruge til at vurdere vækst?
A/B/C niveau (1., 2. og 3.g) Plantefysiologi
Respiration og fotosyntese
Miljøpåvirkning og klimatilpasning
Væksteksperimenter og dataanalyse
Indsigt i planters fysiologiske reaktioner på miljøparametre.
Evne til at designe, udføre og analysere kontrollerede vækstforsøg.
Forståelse af sammenhæng mellem vand, klima og bæredygtighed.
Hvordan påvirker jordkemi og vandkvalitet planters vækst?
Hvordan tilpasses plantearter forskellige klimaer?
Hvordan kan plantevækst måles og dokumenteres?
Hvad betyder adgang til vand for lokal fødevaresikkerhed i udviklingslande?

Tabel 1: Progressionsplan for temaet Planter der får rent vand

Forudsætninger og faglige mål

Alle de udviklede forløb tager udgangspunkt i de faglige mål for grundskolen eller fagbekendtgørelser for ungdomsuddannelserne. Dette skulle gerne bidrage til, at det både er spændende og interessant for eleverne, samtidigt med at lærerne oplever, at de får dækket fagligt stof som eleverne under alle omstændigheder skal igennem, når man arbejder med forløb ved BeScience: Afrika i Bjerringbro.

Forudsætninger og faglige mål for 7. klasse – 9.klasse

Forudsætninger

Det forventes, at eleverne har arbejdet med følgende færdigheds- og vidensområder i Natur/Teknologi, som danner baggrund for arbejdet med plantevækst og miljøfaktorer i forløbene – se Tabel 2.

Kompetenceområde Kompetencemål Færdigheds- og vidensområder og -mål
Undersøgelse Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleverne kan designe enkle undersøgelser og gennemføre systematiske eksperimenter med fokus på variabler, fx vandmængde eller jordtype.
Modellering Eleven kan designe enkle modeller. Eleverne har arbejdet med simple modeller af biologiske processer som fotosyntese og vandets kredsløb.
Perspektivering Eleven kan perspektivere naturfaget til omverdenen og aktuelle hændelser. Eleverne har kendskab til bæredygtighed og kan sætte menneskelig aktivitet i relation til natur og miljø.
Kommunikation Eleven kan kommunikere om natur og teknologi. Eleverne kan diskutere naturfaglige problemstillinger, formidle undersøgelser og bruge faglige begreber som “vækstfaktor”, “næring”, “klimapåvirkning”.

Tabel 2: Forventede forudsætninger i Natur/Teknologi for at kunne gennemføre forløb om Planter der får rent vand i 7.klasse – 9. klasse

Fællesfaglige fokusområder

Forløbet kan bruges som en del af et større forløb med et eller flere af nedenstående fællesfaglige fokusområder:

– Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget
– Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer.

Faglige mål

I det følgende findes en oversigt over de faglige mål i Biologi, der kan bringes i spil ved gennemførelse af et forløb om Planter der får rent vand i 7. klasse – 9. klasse, se Tabel 3.

Biologi
Kompetenceområde Kompetencemål Færdigheds- og vidensområder og -mål
Undersøgelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi. Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.
Eleven har viden om organismers livsfunktioner.
Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser i forskellige biotoper, herunder med kontinuerlig digital dataopsamling.
Eleven har viden om miljøfaktorer i forskellige biotoper.
Modellering Eleven kan anvende og vurdere modeller i biologi. Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer.
Eleven har viden om stoffer i biologiske kredsløb.
Perspektivering Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Eleven kan sammenligne konventionelle og økologiske produktionsformer.
Eleven har viden om dyrkningsformers afhængighed af og indflydelse på naturgrundlaget.
Eleven kan diskutere løsnings- og handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt.
Eleven har viden om naturforvaltning.
Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi. Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag.
Eleven har viden om påstande og begrundelser.
Eleven kan målrettet læse og skrive tekster i naturfag.
Eleven har viden om naturfaglige teksters formål og struktur og deres objektivitetskrav.

Tabel 3: Relevante faglige mål der kan komme i spil i Biologi ved arbejdet med forløb om Planter der får rent vand i 7. klasse – 9. klasse

Forudsætninger og faglige mål for 1.g

Forudsætninger

For at kunne gennemføre disse forløb, forventes det, at eleverne i rimeligt omfang opfylder trinmålene for 9. klassetrin i Biologi – se Tabel 4.

Kompetenceområde Kompetencemål Færdigheds- og vidensområder og -mål
Undersøgelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi. Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.
Eleven har viden om organismers livsfunktioner.
Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser i forskellige biotoper, herunder med kontinuerlig digital dataopsamling.
Eleven har viden om miljøfaktorer i forskellige biotoper.
Modellering Eleven kan anvende og vurdere modeller i biologi. Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer.
Eleven har viden om stoffer i biologiske kredsløb.
Perspektivering Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Eleven kan sammenligne konventionelle og økologiske produktionsformer.
Eleven har viden om dyrkningsformers afhængighed af og indflydelse på naturgrundlaget.
Eleven kan diskutere løsnings- og handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt.
Eleven har viden om naturforvaltning.
Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi. Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag.
Eleven har viden om påstande og begrundelser.Eleven kan målrettet læse og skrive tekster i naturfag.
Eleven har viden om naturfaglige teksters formål og struktur og deres objektivitetskrav.

Tabel 4: Forventede forudsætninger i Biologi for at kunne gennemføre forløb om Planter der får rent vand i gymnasiet

Faglige mål

I det følgende findes en oversigt over de faglige mål i Fysik, der kan bringes i spil ved gennemførelse af et forløb om Pumper i 1. g.

Fysik

Faglige mål
Eleverne skal:
– kende og kunne anvende enkle modeller, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener eller kan føre til løsninger af problemstillinger, hvor faglige begreber og metoder anvendes
– kunne beskrive og udføre enkle kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter, herunder opstille og teste enkle hypoteser
– kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Supplerende stof
Det supplerende stof skal inddrage hverdagsorienterede, samfundsrelevante problemstillinger, herunder aspekter af bæredygtig udvikling.

Tværfagligt samarbejde

Forløbet kan fx bruges i NV eller Fysik som en del af forløb om bæredygtig udvikling eller vandprojekter i Afrika.

Referencer

Børne- og Undervisningsministeriet. (2019). Fysik/kemi – Fælles Mål. Hentet fra emu.dk: https://emu.dk/sites/default/files/2020-09/GSK_FællesMål_Fysikkemi.pdf

Børne- og Undervisningsministeriet. (2017). Læreplan Fysik C – stx 2017 (pdf). Hentet fra uvm.dk: https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/gym-laereplaner-2017/stx/fysik-c-stx-august-2017-ua.pdf

Børne- og Undervisningsministeriet. (2019). Natur/Teknologi – Faglige Mål. Hentet fra emu.dk: https://emu.dk/sites/default/files/2020-09/GSK_FællesMål_Naturteknologi.pdf

Forløb

Slider Forløb Pumper1
Slider Forløb Pumper2