FORLØBETS RAMMER
Fag: Fysik
Klassetrin: 7. – 9. klasse
Tidsforbrug: 6 lektioner
Vindmølledesign
Dette materiale handler om design af vindmøller, og er et undervisningsforløb til fysik der henvender sig til udskolingen. Til forløbet er der FØR-UNDER-EFTER aktiviteter, UNDER-delen afvikles i forbindelse med et besøg ved BeScience: Afrika i Bjerringbro, der fysisk er placeret ved Bjerringbro Gymnasium.
De overordnede tanker bag temaet, progressionsplaner, forudsætninger og faglige mål findes i menuen Temaer på siden Vindmøller.
På denne side findes lærer- og elevvejledninger og andre nødvendige materialer til gennemførelse af undervisningsaktiviteterne.
Relevans for casen
Vindmøller er et interessant supplement til design af stand alone anlæg i forbindelse med vandprojekter, og efter den topografiske undersøgelse i Vurderingsfasen vil en første vurdering af om vindenergi er aktuelt i det konkrete projekt finde sted. Viser det sig at det kunne være interessant vil man indtænke vindenergi i Koncept design fasen når system layoutet fastlægges. Konkrete komponenter vælges i Design valgs fasen.
Figur 1: Trin i designprocessen hvor viden om vindmøller er relevant
Kilde: Water Mission, Technical Handbook, ver. 1.2
Hos Water Mission vil det være medarbejdere som Laura der har ansvaret for denne del af projektet.
Laura, Diplomingeniør
Laura er diplomingeniør i energiteknologi med speciale i design og implementering af bæredygtige energisystemer. Hun arbejder med at integrere solceller, batterier og vindmøller i vandforsyningsprojekter for at sikre pålidelig og ren energi til afsidesliggende landsbyer (FN Verdensmål 7). Laura siger: “At kunne kombinere mine færdigheder inden for energiteknologi med vandprojekter giver mig en dyb tilfredsstillelse.”