Afsnit på siden: Med kærlig hilsen – 3.g Relevans for casen Lærervejledning
FORLØBETS RAMMER
Fag: Dansk
Klassetrin: 3.g
Tidsforbrug: 5-6 lektioner
Med kærlig hilsen – 3.g
Dette materiale handler om kulturforståelse, og er et undervisningsforløb til dansk, der henvender sig til 3.g. Forløbet har til formål At skabe kultur’møder’ på tværs af tid og sted og opnå indsigt dels i brevet som genre, dels i potentialet ved de personlige beretninger.
Hele forløbet afvikles hjemme på skolen, og kan fx bruges som optakt til et besøg ved BeScience: Afrika i Bjerringbro, der fysisk er placeret ved Bjerringbro Gymnasium.
De overordnede tanker bag temaet, progressionsplaner, forudsætninger og faglige mål findes i menuen Temaer på siden Kulturforståelse.
På denne side findes lærervejledning til gennemførelse af undervisningsaktiviteten.
Relevans for casen
I et konkret vandprojekt er kulturforståelse helt centralt i forbindelse med de indledende undersøgelser i Vurderingsfasen hvor information om lokalsamfundet indsamles.
Figur 1: Trin i designprocessen hvor kulturforståelse er relevant
Kilde: Water Mission, Technical Handbook, ver. 1.2
Hos Water Mission vil det være medarbejdere som Amina der har ansvaret for denne del af projektet.
Amina, Sundheds- og Uddannelseskoordinator
Amina arbejder med at uddanne lokalbefolkningen i brug og vedligeholdelse af vandanlæg. Hun udvikler træningsprogrammer, der sikrer, at projekterne bliver bæredygtige på lang sigt. Ved at fremme sundhed og trivsel (FN Verdensmål 3) og sikre rent vand og sanitet (FN Verdensmål 6), hjælper Amina med at skabe stærkere og sundere samfund. Hun fortæller: “Det er utroligt at se fællesskabet tage ejerskab over deres nye vandanlæg.”