•	På hvert faghold evalueres undervisningen tydeligt mindst en gang om året.
•	Normalt vil evalueringen foregå i efterårssemesteret. Evalueringen i flerårige forløb (fx dansk og historie) kan evt. udskydes til starten af  forårssemesteret.
•	En tydelig evaluering kan fx bestå i at afsætte en lektion til mundtlig  evaluering eller foretage en skriftlig evaluering med opfølgning el. lign. (Se vedlagte idekatalog)
•	Evalueringsformen aftales med holdet på forhånd.

 

Motivering 
Citat fra Gymnasiebekendtgørelsen: 
”§19. Undervisningen i gymnasiet skal løbende evalueres, så elever og lærere informeres om udbyttet af undervisningen. 
Stk 2. Den enkelte elevs faglige standpunkt skal evalueres ved brug af standpunktskarakterer, årskarakterer, årsprøvekarakterer, eksamenskarakterer samt eventuelt vidnesbyrd, jf. i øvrigt bilag 36.”

 

Evaluering i gymnasiet er et bredt område. Dette forslag omhandler udelukkende evaluering af undervisningen, men selv dette er et vidt begreb. Evaluering kan foregå både synligt og usynligt, løbende og ved specielle lejligheder. Evalueringen kan omhandle undervisningen bredt eller specielle faglige eller pædagogiske aspekter af undervisningen.

 

 

Der er ingen tvivl om, at der i forvejen finder en omfattende evaluering af undervisningen sted på Bjerringbro Gymnasium. Alligevel har det været et kraftigt elevønske, der bl.a. kom klart til udtryk på Målsætningsdagen sidste forår, at evalueringen af undervisningen skal være mere tydelig. Det skal være klart for eleverne, at der foregår en evaluering, så de kan bidrage kvalificeret i processen, og så de føler sig forpligtede af konklusionerne. Pædagogisk udvalg har udarbejdet ovenstående forslag til evalueringspolitik ud fra et ønske om tydelig evaluering i alle fag. Præcis hvilken form evalueringen skal have må afhænge af faget, de aktuelle undervisningsforløb og klimaet i klassen. Derfor mener vi, at det er en god ide at diskutere med holdet, hvilken evalueringsform, der egner sig i den konkrete situation.
Forlaget til evalueringspolitik skal også ses i sammenhæng med Målsætningen for BG. En tydeligere undervisningsevaluering vil bidrage til at ”tydeliggøre undervisningens mål og krav og styrke elevindflydelsen” og dermed bidrage til at ”styrke den enkeltes rolle i og bidrag til fællesskabet i undervisningen.”

 

Idekatalog til undervisningsevaluering
Kataloget indeholder beskrivelser af og overvejelser over fordele og ulemper ved  for-
skellige evalueringsformer. Desuden er der vedlagt eksempler på skemaer til skriftlig evaluering.

 

Mundtlig evaluering

Mundtlig evaluering kan have form af en på forhånd aftalt samtale i klassen. Evalueringen kan være tematiseret omkring det, lærer og/eller elever oplever som problematisk eller nødvendigt at arbejde på at forbedre. Den kan også have karakter af en afsøgning af, hvordan elever og lærer oplever undervisningen. Evalueringen kan være forberedt på forhånd i form af spørgsmål eller temaer, som alle har skullet forberede sig på at sige noget om. Og mundtlig evaluering kan kombineres med skriftlig ved at den skriftlige evaluering følges op af en mundtlig samtale om den skriftlige evaluerings resultater. Uanset formen vil det være vigtigt, at der udarbejdes et skriftligt referat af hovedpunkterne i samtalen, så synspunkter og konklusioner fastholdes.

Mundtlig evaluering kan naturligvis også foregå spontant, når behovet opstår, og dermed bidrage til, at evaluering foregår løbende som en konstant samtale mellem lærer og elever om undervisningens form og indhold.

Fordelene ved mundtlig evaluering er først og fremmest, at den skriftlige evaluerings tolkningsproblemer undgås, fordi man umiddelbart kan spørge om, hvad der menes med en formulering, der opfattes som uklar. Den mundtlige evaluering vil også kunne blive mere nuanceret, fordi synspunkter kan forklares, diskuteres og måske endda ændres undervejs i samtalen. Hvis der er en tryg og åben atmosfære i klassen, kan den mundtlige evaluering formentlig komme længere i forhold til en afdækning og løsning af eventuelle problemer.

Ulemperne er først og fremmest faren for at nogle få personer kommer til at dominere samtalen. Specielt hvis atmosfæren i klassen ikke er tryg og åben, vil der være en tendens til at mange vælger ikke at udtale sig, så samtalen bliver skæv og udelukkende præget af enkelte personers synspunkter. Der kan også være en risiko for, at dominerende personers synspunkter får en bredere opbakning, end de ville få i en skriftlig evaluering.

En model til undgåelse af ulemperne kunne være individuel mundtlig undervisningsevaluering (ikke at forveksle med karaktersamtalerne), som dels har en gensidighed mellem læreren og den enkelte elev, dels indebærer at alle elever får formuleret sig. Det vil være en tidskrævende model, og vil indebære en risiko for at kun læreren sidder tilbage med overblikket.

En anden form for imødegåelse af problemerne i mundtlig evaluering kunne være matrixmodellen, hvor klassen først deles i et antal grupper, som skal finde frem til, hvad de mener om de spørgsmål, der er på dagsordenen (eller mere alment fremdrage problemer i og udviklingsmuligheder af undervisningen). Bagefter laves der matrixgrupper, bestående af én fra hver af de første grupper. Her vil hver enkelt kunne komme med argumenter og synspunkter fra sin første gruppe, og vil altså være bedre rustet til debatten. Hele seancen kan afsluttes med en fælles opsamling eller måske blot med et skriftligt referat fra hver matrixgruppe. Matrixmodellen blev brugt sidste år på målsætningsdagen med først 'på tværs'-grupper og derefter klassemøder. 

Skriftlig evaluering
Den skriftlige evaluering sikrer i modsætning til den mundtlige, at alle kommer til orde. De elever, som er tilbageholdne med at formulere sig på klassen, får et trygt forum, hvor de kan udtrykke deres synspunkter. Den skriftlige evaluering vil derfor ofte være mere repræsentativ end den mundtlige, ligesom den skriftlige evaluering sikrer den enkelte elevs anonymitet. Anonymiteten kan give større åbenhed og tryghed, men kan naturligvis også misbruges.